Så kører bussen!

Så er vores bus blevet "pimpet" og vi har allerede holdt vores første foredrag og spejdermøde.

Home, sweet home!

Klokken ca.13.30 landede Global Team i Kastrup lufthavn efter en længere flyvetur fra New York over Wien. Lidt trætte, solbrændte og glade - og med al bagagen med! Familie, kærester og venner var mødt talstærkt op med flag og glade gensyn.

3 af jyderne skulle lige have en sidste flyvetur med - en kort tur til Aalborg, hvor der sikkert venter en modtagelseskomité af lige så fornem art som i København.

Her ses teamet samlet til et gruppebillede inden de skulle hver til sit for første gang i 4 måneder...

Teamet har nu fri weekenden over, inden de skal mødes igen og starter deres store turné om en uge. De har masser af oplevelser og gode historier at fortælle - glæd dig til at få besøg af dem og et friskt pust af eventyr fra den store verden!

Vi ses om lidt

Så er der checket in for aller sidste gang og Global Team er på vej hjem til Danmark. Sidste stop var en 18-timers transit i New York.

Som I ser nåede vi lige at hilse på Frihedsgudinden - det er hende der står sådan lidt i baggrunden til venstre i billedet.

Om få timer sætter vi os på sidste fly i denne omgang.

Pia

Gadebørn i Tegucigalpa

Torsdag drog Global Team mod hovedstaden Tegucigalpa, hvor vi i et par dage fik mulighed for at opleve det barske gademiljø, som mange af børnene på Emmanuel kommer fra.

Det der gjorde størst indtryk på os under besøget, var da vi torsdag aften kom helt tæt på børnene og de unge, da vi uddelte sandwichs i byens gader.

I Tegucigalpa er der rigtig mange børn og unge, der af forskellige grunde havner på gaden, og som ofte involveres i kriminalitet og prostitution. Som erstatning for mad og omsorg, sniffer mange lim og tager stoffer, hvilket også hjælper dem med at glemme deres problemer.
Allerede da vi steg ud af bilen, stod det os klart, at især mange af de unge var stærkt påvirket af limen, og lugten af lim hang stadig i vores næser, da vi kom hjem.

Det kan være svært at forstå gadebørnenes dagligdag, der ligger så langt væk fra vores egen. Vi forstår slet ikke de frygtelige ting, de har været igennem, og som stadig har en stor indflydelse på deres liv.

Heldigvis er der håb for gadebørnene. For det første kan de være heldige at ende på et børnehjem som Emmanuel, der forsøger at skabe en bedre hverdag for dem. For det andet er der et projekt i en af hovedstadens kirker, som laver aktiviteter for at holde dem væk fra gaderne og kriminaliteten.

Vi har alle været enige om, at oplevelsen ude på gaderne fuldendte vores ophold her i Honduras og fortællingen om de børn, vi har været sammen med her på Emmanuel.

Linda og Nille

Med Nille og Jeanette i skole...

Det kan godt være, at vi synes at klassekvotienten i Danmark er høj, men så skulle du prøve at besøge 2. klasse på skolen på børnehjemmet Emmanuel. Her udfordres læreren med at holde ro i en klasse med hele 36 energiske elever!

Det var hvad Nille og Jeanette oplevede, da de deltog i undervisningen som ’hjælpelærere’ for klassen en ganske almindelig onsdag morgen. Udfordringen for os var dog ikke kun de mange børn, men også vores manglende spanskkundskaber, der til tider gjorde det svært at hjælpe børnene med opgaverne.
Et par enkelt ord lærte vi dog i løbet af dagen. Blandt andet: gris, kanin, lim og saks, idet dagens sidste time - billedkunst - gik med at lave papirshånddukker, som netop forestillede grise og kaniner. Her blev vores tilstedeværelse virkelig værdsat, og vi følte selv, at vi var til stor nytte for læreren.

Resultaterne var rigtig flotte, og børnene var meget stolte af deres dyr.

Nille og Jeanette

11 år på Emmanuel

Som I ser fylder heste en del her på Emmanuel og idag var det blevet de børn som hører til gruppen af børn med "special needs" der fik lov til at komme ned og passe heste og ride en tur. Vi kiggede mest på, og var meget imponeret over den tålmodighed som de to hesteansvarlige voluntører udviser. Der var 4 børn med i dag og de fik lov til at strigle, rense hove og sadle de to meget tålmodige heste. Børnene med special needs har det svært, de har meget svært ved at sidde stille og koncentrere sig nok til at følge undervisningen i skolen og tilbringer derfor en stor del af deres dag på legepladsen og sammen med volontørene til forskellige aktiviteter. Hos hestene var de 4 børn helt rolige, og rigtig dygtige sammen med dyrene, der er ingen tvivl om at det er stor gave at der er forskellige tilbud også til de børn.

Til aften var vi sammen med Merethe og Jordan, der er det danske ægtepar fra Roskilde Baptistkirke, som nu på 12. år arbejder på Emmanuel. Merethe og Jordan delte med os hvordan de som ganske unge og nygifte havde følt et stærkt kald fra Gud til at give et år af deres liv på børnehjemmet. Kaldet var stærkere end som så, og nu bor de her med deres 2 snart 3 børn. Det var meget inspirerende at høre deres livshistorie, og selvom vi kun har været her en uge, kan vi mærke at de to er spiller en vigtig rolle for børn og voksne på børnehjemmet.

Pia, Morten og Nille

Snobrød og nye venskaber

Så kom dagen, hvor Global Teams spanske gloser for alvor blev sat på prøve. I dag fredag, var det helligdag på børnehjemmet, så vi fik rig mulighed for at hygge med børnene, bl.a. foran bålet. På ægte spejdermanér blev snobrød forkullet, tøjet blev tilrøget, og op til flere af børnene havde gang i små ildspåsættelser!
Trods sprogbarrieren fik vi både bagt snobrød og skabt nye venskaber. Mange af børnene var hurtige til at se os som deres nye ’amigos’, og vi glæder os til at tilbringe endnu mere tid sammen med dem.

Linda og Christine

Global Team udfordret på mange måder!

Dagen efter ankomsten her til Børnehjemmet Emmanuel i Honduras, blev vi vist rundt på hele området af Merethe. Børnehjemmet huser firehundrede børn og dækker over et kæmpe område. Dette kom dog noget bag på os, da de fleste på Global Team havde forestillet sig børnehjemmet som et par enkelte bygninger. Udover husene hvor børnene bor og skolen, har de også bageri, træværksted, gård med dyr, volontørboliger, ”babyhus”, spisesale, kirke, klinik, gartneri og legepladser.
Det var nogle af disse steder, Global Team de sidste par dage er blevet udfordret. Vi har blandt andet vist vores evner indenfor børnepasning, sygepleje og gårdarbejde. Indtil videre har det været lærerigt, at være her på børnehjemmet, så vi glæder os til de oplevelser der venter de næste par uger.

Jeanette og Tine

Vi lever endnu

Efter 4 dages rejse er vi langt om længe kommet til Honduras. Vi sagde farvel til Lone og Winterford på Papua Ny Guinea efter knap 2 skønne uger. Glæd jer til vores næste nyhedsbrev der er lige på trapperne med en længere beretning om PNG. På billedet kan I se hvordan vi blev modtaget i landsbyen.

Nu er vi så på børnehjemmet Emmanuel i Honduras hvor vi er blevet vist godt tilrette af Merethe og Jordan fra Baptistkirken i Roskilde. De har boet herude i 11 år og er en del af det team der driver børnehjemmet. I dag har vi mest slappet af efter den lange rejse, men vi glæder os til i morgen at blive vist rundt og høre om alle deres aktiviteter.

Jeanette og Pia

Farvel Nagaland

Søndag formiddag havde Global Team en vemodig afsked med nagaerne for at vende næsen mod nye kontinenter. Faktisk var vi alle lidt kede af at skulle tage afsked med Nagaland, da vi har oplevet nagaerne som et rigtig hjælpsomt og gæstfrit folkeværd.
I skrivende stund er vi ankommet til Papua Ny Guinea, og i morgen skal vi ud til Lone og Winterford, der bor herude. Parret bor i en landsby oppe i bjergene, hvilket betyder, at det er det sidste, I hører fra os de næste par uger, da der ikke er internetforbindelse i den by, de bor i.

Pia og Jeanette